Amar'One i TV  
Se TV2 Lorry udsendelse
fra vinhøst
i Vingården
den 29.09. 2014
.

Se artikel på TV2 nyhedsside
den 9. juli 2014 .
  Vingårdsbesøg med rundvisning, foredrag og smagsprøver
- kun efter aftale.
Kan evt. kombineres med guidet rundvisning i det gamle Dragør.

  

Projekt Vingården Amar'One er beliggende i vinområdet
St. Magleby i Dragør kommune.
Det sydlige Amager ligger i den bedste vinzone i Danmark, så det syntes jeg skulle prøves. Der ligger nu fem vingårde omkring den gamle St. Magleby landsby.
Druerne har modnet alle årene, stokkene har givet meget forskelligt udbytte og med divergerende kvalitet. Bedste år var 2009.


Amar'One - My little vineyard 5 minuts on bike from my home, situated in the old village St. Magleby, Dragør on the Island Amager called "Amar" (Danish winezone 1) - with 95 wineplants (3 different blue grapes: Rondo, Regnet and Cabernet Cortis).

Medlem af
Foreningen af
Danske
Vinavlere

Medlem af
Dragør
Vinbrygger
Laug

Se sæson 2007 her.
Se sæson 2008 her.
Se sæson 2009 her.

Se sæson 2010 her.
Se sæson 2011 her.
Se sæson 2012 her.
Se sæson 2013 her.

 


Jeg har i 2007, 2008, 2009 og 2010 plantet ca 120 kvm. til med 3 forskellige sorter vindrueplanter.
I dag består marken af 95 planter:
34 Rondo (en interspecifik sort – krydsning mellem arterne Vitis vinifera og Vitis amurensis). Det er en blå drue med middelstore bær i middelstore klaser – efter manges mening, den drue der er bedst egnet til rødvinsfremstilling i Danmark – ihvertfald modner den tidligt. Sorten er krydset i Tjekkoslovakiet i 1964 og videreudviklet i Tyskland). Fik svampeangreb i 2011 for første gang.
34 Regent (en blå drue som er en krydsning af Chambourcin og Silvaner/Müller Thurgau). Godkendt til vinfremstilling i Tyskland i 1996. Regent kræver et ret godt klima, men her satser jeg på den tiltagende drivhuseffekt, selvom det bestemt ikke har lignet i 2010 2011 og 2012. I 2008 og 2009 har den modnet fint og givet en kraftig rødvin.
I 2010 og 2011 - dårlige vinår i Danmark - nåede jeg dog alligevel at få høstet modne druer. Klarede sig bedst mod svampe i 2011.
27 Cabernet Cortis, blå drue der er ret ny i Danmark. Den er udviklet i 1982 af WBI Freiburg. Det er en krydsning (Cabernet Sauvignon x (Merzling x (Saperavi Severnyi x Muskat Ottonel) og skulle være svamperesistent samt rimeligt tidligt modnende. I det dårlige danske vinår 2011 fik den dog svampeangreb hos mig. Forsøgsdyrket i Danmark i starten af dette århundrede.
1 Boskoop Glory. En vinplante fra 1903 der er almindelig i Belgien og Holland.
Derudover har jeg i 2013 plantet 11 Solaris hvidvin på en mark i St. Magleby. Flere planter er på vej.


Markplan 2014

Amagerone 2013 lagres

Nyt fra forskningens verden:

Kemisk stof i rødvin tæmmer dine fedtceller

Forskere i landbrugsafdelingen ved Oregon State University kan nu slå fast, at rødvin kan hæmme væksten af eksisterende fedtceller og formationen af nye fedtceller, fortæller Daily Mail.
Det er et kemisk stof kaldet ellaginsyre, som findes i flere frugter, som udover at være god til at hæmme væksten af fedt, også sætter forbrændingen i leveren i gang.
Sådan fortæller professor Neil Shay:
- Ved at booste forbrændingen af fedt i leveren, så kan vi forbedre leverfunktionen hos overvægtige,- siger han.
Forskerne gør selvfølgelig opmærksom på, at det kun er ved indtagelse af moderate mængder rødvin, at en positiv virkning kan opnås.
De gav to grupper af mus en diæt af henholdsvis ekstrem fedtholdig mad og meget fedtfattig mad. Herefter gav de dem drueekstrakt, som svarer til, at et voksent menneske indtog halvandet glas druer per dag.
Efterfølgende kunne de observere, at musene som fik den fedtholdige mad og druerne havde sundere levere og lavere blodsukker.
Vi fandt dog ikke nogen grund til at tro, at ellaginsyre kan være slankende - siger professor Shay videre.


Der er større risiko for at dø ung, hvis du ikke drikker alkohol.

Sådan lyder resultatet af et 20 år langt studie.
Undersøgelsen er foretaget blandt 1.824 mennesker i alderen 55-65 over, ifølge Elitedaily.
Testpersonerne var inddelt i kategorierne 'hyppig indtager af alkoho'l, 'moderat indtager' eller 'afholder'.
Efter de 20 år, var 69 procent af afholdsgruppen døde, mens kun 60 procent af dem, der drak meget var døde.
Det er dog ikke en opfordring til at lægge sig totalt i sprit: 41 procent af de, der drak moderat, var døde og altså den gruppe, der levede længst.

Fordommene holder ikke
Falder det dig ind, at slå forskningen hen med, at gruppen af afholdere muligvis havde en fortid som alkoholikere, som jo trods alt slider på helbredet, så har det intet at gøre med den tidligere død, forsikrer forskningen.
Gruppen af afholdere bestod nemlig både af tidligere alkoholikere, såvel som af ikke-alkoholikere.
Derudover var gruppen også et godt miks af mennesker med både få og mange venner, og dermed socialt velfungerende såvel som det modsatte. Fysisk var der også stor forskel på deres form.
Uanset hvad, så døde afholderne tidligere.
Studiet viser yderligere, at hvis man slet ikke drikker, er man mere tilbøjelig til at være utilfreds med sit liv.
Så snup du bare et glas rødvin til middagen i aften eller nyd din bytur i weekenden.


Årets gang i vingården:

04.01.14: De forskellige røde vine af 2013 årgangen er sat til lagring på fade og glasballoner.

08.03.14:
Beskæringen er afsluttet.

15.04.14:
Første 25 liter aftappet. Glimrende vin.

01.05.14:
Rondo udsprunget.

03.05.14: Cabernet Cortis udsprunget.

05.05.14: Regent udsprunget.
2 planter har ikke overlevet vinteren – 2 Regent.




25.06.14: Rondo blomstrer.
28.06.14: Cabernet Cortis blomstrer.
30.06.14: Regent blomstrer.


20.07.14: Et nyt vinslot er under opførelse.





Så skal der bare isoleres og inderbeklædning på.
Og så selvfølgelig tagpap:





13.08.14:
Det har indtil nu været en fantastisk sommer, så druerne er allerede begyndt at få farve
. Her er det en Regent-plante.






  17.09.14: En fantastisk sommer og en varm september har sørget for fin modning, så det er snart tid til høst.
Det bliver vel nok det bedste år nogensinde for dansk vinavl.

Herunder er vinslottet klar til at få tagpap på.








29.09.14: Fantastisk sommeragtigt vejr. Rondo-druerne skulle høstes og en del af tiden foregik det i korte bukser og bar overkrop. Det er nok første gang i dansk vinavls historie, at man kan høste modne druer i den mondering uden at fryse! 74,2 kilo blev det til.
TV2 Lorry kom forbi under høsten og filmede. Klippet kan ses her.
Senere på ugen, eller i næste uge, er det så Cabernet Cortis- og Regent-druerne der skal høstes.





11.10.14: De sidste druer blev høstet i dejligt sommeragtigt vejr. Det blev til 43,7 kg Regent og 13,8 kg Cabernet Cortis.








13.10.14: Druerne blev afstilket og sat til massegæring på vingården Tritoma i St. Magleby.

14.10.14: Så flyttede jeg ind i det nye vinslot, der blev færdigt i dag. Det blev fejret med et glas Amagerone til de
tilstedeværende i foreningen.


17.10.14: Tappede det sidste fad Rondo 2013 på flaske.
En kraftig sort vin med tanin og lidt eg i smagen.


 

07.11.14: Tappede Hemvard Rosé 2014 på flaske.



temperatur 14   solskinstimer 14

31.12.14: Igen i år har Amager vist sig at være et godt sted at dyrke vin. Dog kan øen ikke måle sig med det sydlige
Lolland-Falster hvad angår antal solskinstimer.