Medlem af
Foreningen af
Danske
Vinavlere

Medlem af
Dragør
Vinbrygger
Laug

Jeg har i 2007, 2008, 2009 og 2010 plantet ca 120 kvm. til med 3 forskellige sorter vindrueplanter.
I dag består marken af 95 planter:
35 Rondo (en interspecifik sort – krydsning mellem arterne Vitis vinifera og Vitis amurensis). Det er en blå drue med middelstore bær i middelstore klaser – efter manges mening, den drue der er bedst egnet til rødvinsfremstilling i Danmark – ihvertfald modner den tidligt. Sorten er krydset i Tjekkoslovakiet i 1964 og videreudviklet i Tyskland). Fik svampeangreb i 2011 for første gang.
34 Regent (en blå drue som er en krydsning af Chambourcin og Silvaner/Müller Thurgau). Godkendt til vinfremstilling i Tyskland i 1996. Regent kræver et ret godt klima, men her satser jeg på den tiltagende drivhuseffekt, selvom det bestemt ikke har lignet i 2010 2011 og 2012. I 2008 og 2009 har den modnet fint og givet en kraftig rødvin.
I 2010 og 2011 - dårlige vinår i Danmark - nåede jeg dog alligevel at få høstet modne druer. Klarede sig bedst mod svampe i 2011.
27 Cabernet Cortis, blå drue der er ret ny i Danmark. Den er udviklet i 1982 af WBI Freiburg. Det er en krydsning (Cabernet Sauvignon x (Merzling x (Saperavi Severnyi x Muskat Ottonel) og skulle være svamperesistent samt rimeligt tidligt modnende. I det dårlige danske vinår 2011 fik den dog svampeangreb hos mig. Forsøgsdyrket i Danmark i starten af dette århundrede.
1 Boskoop Glory. En vinplante fra 1903 der er almindelig i Belgien og Holland.

3 mails med smagskommentarer til mine vine:

Hej Niels
Dejligt at smage din hyldeblomstvin "Sambuscus", du kan det der, for det var en dejlig vin du lavede sidste år
Jeg har iøvrigt smagt Fa. Vinperlens hyldeblomstvin - den var en ok dessertvin og dermed sød. Men jeg er stadig facineret af din vin, den har gjort indtryk!
Mvh Michael .

Hi Niels Febber Andersen
Du skal have stor ros for din Amagerone Rondo 2008. Vi havde den med til en Amarone smagning og alle kunne rigtig godt lide den.

Hej Febber
Din vin blev jo brugt i en blindsmagning sammen med 7 andre vine fra stort set hele Europa. De andre smagte sig frem til at det måtte være en dansk vin og gættede også på Regent druen, Cabernet Cortis kendte de ikke. Da de fik Amar’One at høre var der en der havde hørt det navn før. De beskrev vinen som havende en stor ”næse” og en lille krop. De syntes den var perfekt og fuldstændig fejlfrit produceret. Ved du hvor røg-tonerne i ”næsen” kommer fra?
Det var sjovt at kunne byde ind med en helt anderledes vin end det man kan købe i supermarkedet. Tak for din vilje til at vi kunne smage vinen.
Hilsen Per

Hej Febber
Vi havde gæster i går, og begejstringen for Amagerone 2010 var stor, så der ligefrem var rift om dråberne.  Det gælder også Alice og mig. 
Den var oppe at konkurrere med en Chianti Classico (Pèppoli) 2008 fra Antinori, og din lå klart i spidsen.
De to vine mindede ellers lidt om hinanden på grund af den pebrede smag, jeg mener at finde i din vin og som også er i Pèppoli.
Husk jeg har forudbestilt 2-3 flasker fra 2011.
De bedste hilsener til jer alle
Tom

Lidt fra forskningens verden:

Druer har ødelæggende effekt på kræftceller
Druer indeholder et stof, der kan ødelægge kræftceller. Det drejer sig om stoffet resveratrol, som kræftceller selv omdanner til en forbindelse, der ødelægger dem. Det rapporterer britiske forskere i British journal of Cancer.
Foruden at give et godt rationale for at drikke rødvin og spise druer, kan forskningsresultatet danne udgangspunkt for at designe nye anticancer-lægemidler, der selektivt bliver aktiveret i kræftceller.
Undersøgelsen viser, at kræftceller indeholder enzymet CYP1B1, der kan omdanne druestoffet resveratrol til piceatannol, som har kræftbekæmpende egenskaber. Forskergruppen peger på, at denne omdannelse kun finder sted i kræftcellerne, hvilket begrænser eventuelle giftvirkninger af stoffet.
Man troede ellers tidligere, at CYB1B1 var en medvirkende årsag til kræftudviklingen. Men tværtimod synes enzymet altså at være en del af cellens forsvar mod den ondartede udvikling. Det virker formentlig ved at være en potent hæmmer af enzymet tyrosin-kinase.
Resveratrol er et såkaldt fytoøstrogen, hvis biologiske funktion er at beskytte druer og andre afgrøder mod svampeangreb. Forskerne skriver, at der er mest resveratrol i de druer, som ikke er behandlet med fungicider, dvs. svampedræbende midler.
Kilde: British journal af Cancer 1002, 86:774-778.
Health News 2005


Årets gang i vingården:

20. marts:
Vinterbeskæringen er overstået. Der ser ud til at være liv i alle planter der er ældre end ét år.

20. april:
Jeg har sået græs mellem de sidste rækker. Det er trods alt det nemmeste at holde og det ser ikke ud til at vinplanterne lider under dette.

10. maj:
Der er knopper på alle planter undtagen to af de gamle Regent. Flere er sprunget ud, men generelt set er de lidt sent på den, men april har jo heller ikke været noget at råbe hurra for.

13. maj:
Rondo og Cabernet Cortis er sprunget ud.

17. maj:
Regent er sprunget ud.

10. juli: Cabernet Cortis blomstrer. Den har ikke sat så mange klaser i år.

14. juli: Regent blomstrer. Det bliver et spørgsmål om den når at modne.

18. juli: Jeg blev færdig med at male seks forskellige vin-ordsprog på tagbjælkerne i vinslottet. Det har været et lille projekt i løbet af juni-juli når vejret har været dårligt – og det har det jo været tit.



Som det kan læses herover er det jo vise ord som enhver mand bør skrive sig bag øret, eller hvis han er vinbonde f.eks. på sine tagbjælker.
Jeg har meldt mig til en afbudsplads til Dansk vinavler-forenings vintur til Toscana til september.

28. oktober: De to sidste nætter har der været frost og planterne er visnet. Dagen var sat af til høst af Regent- og Cabernet Cortis-druerne. Den del af vingården der ikke var dækket over med net havde fuglene forlystet sig med og der var kun omkring 2/3 tilbage.
Høstresultat: Regent: 13,0 kg og Cabernet Cortis 9,5 kg. Et lidt pauvert resultat, men trods alt nåede druerne at modne, idet Oeschlevægten blev 80 for begge.
Alt i alt en dårlig sæson i Danmark. En lille høst, men trods alt med et acceptabelt sukkerniveau. Så jeg håber på en stor vin.

10. november: Gæringen er i fuld gang. Regent og Cabernet Cortis-druerne er blevet blandet sammen fra start, idet der ikke var kvantum i år til at fylde en hel ballon op med hver. Rondo gærer for sig.
Jeg har fået lov til at plukke nogle druer fra et par gamle kollegaer. De vil dels blive til en rødvin blandet med 2. pres af Rondo og til en rosévin.

03. december: Gæringen er overstået fint og den malolaktiske gæring (syre-
omdannelse) skulle gerne gå i gang.
Senere er det så omstik-
ninger, klaring og test, målinger, smagninger, lagring på fad eller på glasballoner, samt evt. blending, der står på programmet; det man også kalder kælderarbejdet.
Det er her vinmageren skal vise hvad han kan!






14. december: Den malo-
laktiske er gået i gang.
Herunder ses vingården i sne og frost.